Holdet er for alle 60+´ere - både mænd og kvinder, der har lyst til at røre sig, grine, svede, hygge sig og komme i bedre form.
Holdet er opstået i et tæt samarbejde imellem de to foreninger, Nutidens kvinder og Løgstør Håndboldklub.
Træningen er om tirsdagen, og den starter kl. 10.00 med fælles opvarmning, derefter bliver der tilbudt 3-4 aktiviteter, som man derefter bruger en lille time på, og kl. 11.30 slutter træningen med mulighed for at drikke en kop kaffe i fællesskab.
Netop fællesskabet er vægtet tungt på holdet. Derudover står aktiviteterne selvfølgelig højt på dagsordenen. Aktiviteterne, der bliver tilbudt, er deltagerne selv med til at tage initiativ til at sætte i gang. Tidligere sæsoner har der været afprøvet et bredt udbud af aktiviteter – f. eks. cirkeltræning, floorball, petanque (både indendørs og udendørs), badminton, håndbold, volleyball, dans, gå-fodbold, gåture, indendørs curling, bob-spil og skum bowling.
Det er nemlig vigtigt, at der kan tilbydes et bredt program af aktiviteter, som kan tilgodese så mange som muligt.
Har man lyst til at deltage skal man blot møde op i Kultur- og Idrætscenter Lanternen tirsdage kl. 10.00.
Det eneste krav, som der stilles for deltage på holdet, er, at man er klar til at røre sig, grine, svede, hygge sig og dermed komme i bedre form.
Webbureau ITTP